McAfee Hjælp

Konfiguration af indstillinger for brugerdefineret scanning

Med brugerdefineret scanning gør McAfee det muligt at vælge mellem forskellige scanningsindstillinger. Når du kører en brugerdefineret scanning, kontrollerer McAfee alle drev og mapper på din computer sammen med alle netværksdrev. Du kan dog udelade netværksdrev og nøjes med at scanne dele af din computer som f.eks. dine vigtige systemfiler, skrivebordet og programfiler. Vi anbefaler dette, når du ønsker at scanne bestemte områder frem for alle områder på computeren.

Med en brugerdefineret scanning kan du kontrollere for alle trusler eller kun for bestemte trusler såsom virus, spyware og sporingscookies. Du kan også nøjes med at scanne programmer og dokumenter, hvor de fleste virus registreres. Vi anbefaler dog, at du scanner alle filtyper. Muligheden for at bruge en minimal del af computerens processorkraft er aktiveret som standard, men du kan deaktivere den for at øge hastigheden på din brugerdefinerede scanning.

Når du starter et program i fuldskærmstilstand, sætter McAfee automatisk opgaver som scanning på pause for at undgå, at de forstyrrer dit arbejde. Disse opgaver genoptages, når du lukker programmet. Før du kører en brugerdefineret scanning, skal du lukke alle programmer, som kører i fuld skærm såsom spil eller film.